mandag den 9. januar 2012
Glædelig jul og godt nytår
Nogle dage før jul fik vi en sms fra Knud, som skrev, at han havde fået skaffet os en julegris, så nu var årets juleflæskesteg i hus. Morgenen efter fik vi endnu en sms. Julegrisen var i løbet af natten rendt ud af buret, løbet ned til søen og blev ædt af en krokodille! Det blev ikke os der i år fik en julesteg, men derimod blev det en krokodille som den nat blev mæt. Efter den sms var vi ikke i tvivl om, at man befandt sig i Afrika, men samtidig skræmt over, at den blev spist ved den stand, hvor vi bader!
Efter 14 dages rundrejs med besøg i Morogoro vendte vi tilbage til Kipili med en go og spændende oplevelse og var nu klar til, at fejre jul. Traditionen tro skulle der fælles et "juletræ", og pyntes op med julepynt, høres julemusik og spises risengrød.
D. 24. vågnede vi op til nybagte boller og æg. Dagen gik ellers med, at komme i julestemning i de 35 graders varme. Om aftenen mødtes vi med resten af menigheden i kirken til fælles aftensmad. Vi sad under den stjerneklare himmel og fik (igen) ris og bønner! Efter ti min. spisning (her skovler folk maden ind) havde alle tanzanianerne spist et helt fad, samt vores fad, gik vi sammen ned i byen, hvor Knud viste en film om Jesu fødsel. Til filmen var der folk i alle aldre. Efter filmvisningen gik vi tlbage til kirken til gudstjeneste, som sluttede til midnat, så derefter kunne vi starte vores "dansker jul". Vores "dansker jul" indholdte alt hvad en dansk jul skal have, glögg, risalamande, julesalmer, stearinlys, gaver og hygge. Vi havde en rigtig go aften og nat som først endte kl. 4 om morgenen.
Nytårs aften blevv fejret på lodgen. Vi kom i go' tid så vi kunne få os en svømmetur, som endte ud med en svømmetur i regnen med efterfølgende et varmt bad, som vi ikke har prøvet siden vi forlod Danmark. Vi havde bestilt teltovernatningen, men Chris og Louise overraskede os med hytteovernatningen istedet, så det endte med den rene luksus med fantastiske senge og søudsigt. Aftenen bød på en fantastisk middag, musik, dans, 25 grader og godt humør. Nytåret blev sprunget ind fra trappen med stjernekastere i hånden.
Dagen efter blev nyft på lodgen, hvor vi sprang i bølgen blå og nød solen.
Glædelig jul og godt nytår til jer alle :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar