Vi føler os oven på!

Fredag d. 13/1 kom vi til Arusha, og vores plan var at bestige Mount Meru med sine 4566m. Lørdag gik primært med, at få arrangeret turen og til en god pris. Det gik rimelig nemt og vi fik betalt og aftalt at vi allerede tog afsted dagen efter på en 4 dages tur.

Søndag vågnede vi tidligt og kunne slet ikke finde ro i vores maver. Vi var så spændte på turen og hvad den ville bringe. Det lettede lidt da vores arrangør endelig kom og hentede os, dog lidt forsinket. Da vi kørte ind igennem Arusha national park fik vi set giraffer, bøfler, vildsvin, aber og zebraer. En rigtig god start. Da vi kom til foden af bjerget var der lige lidt papirnusseri inden vi kunne komme afsted. Vi startede opstigningen mod den første camp, som ligger i 2500m. Turen tog ca. 4 timer og det gik virkelig op af. Under vejs krydsede vi et åbent græsareal. Vi havde bøfler på vores ene side og vildsvin på den anden. Det var spændende, ellers skete der ikke så meget på den tur.

Vi kom til campen hen på eftermiddagen. Rigtig fint sted med gode senge og en fantastisk udsigt over hele bjerget. Vi fik os en rigtig god overraskelse da vi kom til aftensmaden. Kokken vi havde med serverede den lækreste 3 retters menu. Det skulle vise sig at være standarden hverr aften. Det er de bedste måltider vi har fået her i landet de sidste 5 måneder. På anden dagen stod vi tideligt op for at se solopgangen. Vi kunne dog ikke rigtig se Kilimanjaro pga. tågedis. Lidt i 8 startede vi turen op mod næste camp som ligger i 3500m. Turen var så flot, skoven som er lidt regnskovs lignende med disse enorme træer. Svært at beskrive, se billederne :)

Vi kom til campen omkring middag. Vi fik frokost og et lille hvil før vi gik videre mod Little Meru Peak, som ligger i 3820m. Da vi gik, kom der en stor sky ind over os, så vi kunne stort set ikke se en skid, og der var heller ikke meget udsigt da vi nåede toppen, men som man siger "been there, done that!"

Det begyndte at regne da vi gik tilbage. Vi nåede lige ned til campen da sluserne åbnede sig. Så stod det forresten ned i stenger hele aftenen. Vi havde fået at vide, at vi skulle stå op kl. 00.00, spise lidt mad og have en lille taske med vand og varmt tøj til turen mod Socalist Peak (4566m.) Det regnede og stromede da vi vågnede, det var så surt. Men til vores held stoppede regnen lige inden vi gik ved halv 2 tiden, men det blæste stadig rigtig kraftigt. Vi gik i en lang række kun med lys fra vores pandelamper, det stormede og vi var inde i en sky, den første time gik vi i lidt træer, buske lignende før vi kom over trægrænsen og bare gik i det rå klippelandskab, rundt på kraterranden. Vi kunne ikke rigtig se hvor vi gik, men vi kunne dog se, at på begge sider af den ca. 1 meter brede sti, der går det altså ned af. Flere steder skulle vi ud på klippesider og kravle et stykke for, at komme på en sti igen. Det var grænseoverskridende når man ikke kan se hvor man befinder sig. Ca. kl. 6 kom vi igennem skyen og havde den smukkeste stjerne himmel, nu kunne vi ligeså stille begynde, at se mere og mere ligesom solopgangen nærmede sig. Det lettede og gav mere energi til at fortsætte. Vi var ved at være bange for ikke, at kunne se solopgangen. Nu begyndte himmelen, at blive ildrød og Kilimanjaro stod som en knivskap sort skikelse ude mod øst. Det vår så smukt.

Vi nåede den sidste stigning, som var en 30 meter kravletur på en meget stejl klippeside for at nå toppen. Man kan godt mærke at luften er tynd i de højder. Overskuddet var ikke så stort efter så mange timers vandring i kulde og blæst, men det kom da vi så den smukke solpogang. Da vi nåede toppen "WE DID IT!!!"

Solen kommet til syne og det var så klart og himlen var så blå. Kilimajaro stod så skarp, at vi kunne se gletsjerne helt tydelig. Det var uden tvivl hele turen værd. Grænser er overskreddet og en tur så spændende og smuk!

Vi brugte et kvarter på toppen før vi startede nedstigningen. Det var sjovt og lidt foruroligende, at se hvor vi havde gået i total mørke. På den ene side går det bare ned af og på den anden side er en af Afrikas højeste lodrette klippevægge med 1,5KM.

Det var rigtig hårdt at gå ned, for det var så stejlt, at vi spændte i knæ og læg for at holde igen. Da vi nåede campen lidt over 10 om formiddagen, fik vi morgenmad og et lille hvil inden vi gik videre mod den første camp. Vi fik set nogle langhårede sorte og hvide aber som vist kun holder til der. Da vi endelig nåede frem hen af eftermiddagen var vi total smadret og ømme i benene. Vi gik lige på hovedet i seng efter vi havde spist. Onsdag stod vi op kl. 6. Det var rigtig klart vejr og vi kunne se Kilimanjaro rigtig tydelig vi besluttede at gå den lange vej ned, fordi vi tog den korte op.

Det var en tur på 18 km. Det var en rigtig dejlig tur med flere små vandfald under vejs ét større og vi så et kæmpe træ, vi så også rigtig mange aber af forskellige arter undervejs samt flere rådyr lignende dyr kaldet buschbuk & watherbuck. Vi fik vores frokost og en velfortjent (syntes jeg) øl inden vi blev kørt tilbage til hotellet. Nu sidder vi her torsdag formiddag og skriver blog og har så sindsygt ømme ben godt trætte i kroppen, men vi føler os oven på!