Et døgn med Liv & Død

Kort tid inden middag kunne vi høre en hjertensskrærende gråd og høje skrig. Det viste sig, at være en mand i en af nabohusene som var død. Folk strømmede hurtigt til huset og på ingen tid var der en stor flok samlet. Hele dagen kunne der høres gråd og sørgesang. Her i Tanzania har man tre sørgedage og den afdøde skal begraves dagen efter pga. varmen.
Den efterfølgende nat blev tre af os piger ringet op af den lokale jordmor. En fødsel var gået igang og vi måtte gerne overvære den. Vi sprang ud af vores senge og kom hurtigt i tøjet. Vi skulle ned forbi huset, hvor den afdøde mand havde boet. Ude omkring huset lå 50 og sov, mens hele huset var oplyst af petroleumslamper. Lige i nærheden var huset, hvor en 20 årig kvinde lå og skulle føde sit tredje barn. Det var et rum på 7m2. Det eneste der var i rummet, var en briks hvor kvinden lå, en lille spinkel pige med en lille mave, man skulle ikke tro, at hun var i 9. månede! Et bord med en vægt og redskaberne til fødslen, samt spande med vand. Det eneste der oplyste rummet var jordmoderens lommelygte fra hendes mobil! Vi skyndte os tilbage til vores værelser efter en petroleumslampe og ekstra lommelygter.
Til fødslen skal den gravide kvinde selv medbringe plastic, som hun ligger på, på briksen, masser af khangaer (stof) til brug af rengøring, hvis der er meget blod og til at pakke barnet ind i, plastichandsker til jordmoderen, en vaccine til barnet (frivilligt) og et barberblad til at skære navlestrengen over med. Kvinden havde et kvindeligt familiemedlem med sig, som ventede i rummet ved siden af (hun holdte øje med jordmoderens baby, som lå og sov) og kvindens mand som gik frem og tilbage ude i mørket og ventede.
Her er børnedødeligheden meget stor og den fødende kvindes liv er også udsat. Hvis en hjemmefødsel her i Kipili går galt er der ingen mulighed for kejsersnit eller opreration. Når landets gennemsnitsalder regnes ud tæller man ikke børn med under 5år, for der er dødeligheden meget stor. Gennemsnitsalderen ligger lige nu på 46 år.
Da vi ankom var veerne allerede godt igang. Kvinden sagde ikke en lyd under hele fødslen, men hendes ansigt fortalte at hun havde smerter. Efter tre kvarter skulle hun have taget sit blodtryk, men det nåede ikke at ske, for barnet kom lige pludselig og som en overraskelse for os alle. Det gik så hurtigt! Og der lå en meget lille pige på 2,3kg. - Og vi fik alle lov til at holde hende. Jeg havde medbragt et par hjemmestrikket baby strømper, som jeg gav til hende og de kom på med det samme, men var selvfølgelig alt for store til så lille en pige. Efter rengøring af både mor og barn kom hun op og lå ved siden af sin mor. Her i landet er der ikke det samme bånd mellem forældre og deres børn. Kvinden viste ikke den store interesse for det lille liv hun havde bragt til verden, og det er desværre meget normalt her.
Samtidig med, at denne unge kvinde lå i smerter og fødte sin lille pige, sad de i nabohuset og sang sørgesang over tabet af deres afdøde familiemedlem. Alt dette skete inden for det samme døgn og for os var det virkelig en kontrastfuld oplevelse. Vi kom tæt på livets store sorger og glæder!