søndag den 4. december 2011
Små historier
Som så mange lystfiskere oplever, kom det også til mig. Jeg fangede bunden og min "bedste" spinder gik tabt. Jeg kunne ikke få øje på den trods det klare vand og da mørket også var ved at komme, måtte jeg gå hjem uden, men jeg viste jo, at det måtte ske før eller siden.
Så var der en anden dag, hvor det havde været rigtig varmt og vi blev enig om at gå ned og bade. Det er sommetider en nødvendighed at blive kølet ned. Da vi gik hjem af, ville vi have en kølig cola (i Kipili kan der ikke købes kolde, men der er ét sted hvor de ikke er varme!) Mens vi står ved butikken/boden og nyder vores cola, får jeg øje på noget i baggrunden, og tænker "YES!" her kan man købe lidt fiskeudstyr. Uden at skænke min tabte spinder en tanke(det er 2-3uger siden den gik tabt) spørger jeg om jeg ikke må se. Da jeg så får den i hånden syntes jeg godt nok den ser meget bekendt ud, men der går lige lidt inden, det går op for mig, at det er min egen spinder!! Så må jeg jo have en forklaring, det må så have været nogle børn, som har holdt øje med mig da jeg mistede den, og da jeg så var gået, var de hoppet i baljen og fisket den op, og så har de solgt den til ham her. Efter lidt snakken frem og tilbage fik jeg da også lov at købe min egen spinder tilbage :) Jeg måtte slippe 1000Tsh. for den. (knap 4Dkr.)
Man ved man er i afrika når man har hudafskrabninger på bennene og sidder 10 meter oppe i en palme med en kokosnød i hånden. Så fik jeg det gjordt!! Jeg har længe haft kig på de kokospalmer og har haft en volsom træng til at hente nogle ned. Så fik jeg det gjort en dag efter jeg havde arbejdet på en af bådene. Det var hårdt, især fordi den jeg kravlede op i var ca knap en halv meter i diameter. Det gik uden at blive tilgrin, men næste gang gør jeg det ikke i shorts. Den ene nød som jeg havde udset mig fra jorden af, var på størrelse med en basketball. har aldrig set så stor en nød. og den smagte bare så godt og frisk i forhold til dem vi kender derhjemmefra.
En morgen jeg gik til bådene, havde jeg nær tråt på en kamæleon. Jeg tog den op, og den var bare helt rolig. Jeg tog den med op for at vise den til de andre piger. På vejen mødte jeg flere børn, de flygtede da de så kamæleonen, en pige stod bare som forstenet og begyndte at stortude. De mama´er Knud har ansat var også ved at gå helt op i limningen, de mente at den både var farlig, den bed og var giftig! Folk her er så uvidne om de ting og dyr som omringer dem! Da jeg kom op i Chekachea for at vise den, kom alle børnene rendende for at se ham den hvide, men de vendte hurtigt om og holde god afstand da de så min følgesvend!! :) Syntes det er så komisk! Vi tog den med ned på værelset, det var vildt fasinerende at se den skifte farve da vi satte den på gulvet. Den skifter fra skrigende lysegrøn til helt mørkegrå som matchede betonen, og det tog kun få sekunder. Vi satte den ud i skoven efter den havde stået model til en længere fotosession.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)




Ingen kommentarer:
Send en kommentar