Fra Øst til Vest

Tidligt lørdag morgen blev vi hentet af vores chauffører, fik pakket bilerne og sagt farvel til vores masai, som havde gået vagt om hotellet i løbet af natten. Selv kl. 6 om morgen var der fuld gang i Dar by. Bustermilnalen var ren kaos. Mennsker og busser overalt. Vi havde aldrig klaret det uden vores chauffør Michael. Vi fik bagagen i bussen, som var proppet med mennesker og pyntet med ponpon-bølgede-gardiner. Vi kom afsted og så snart vi var kommet ud af Dar, blev der sat en afrikansk fiml på med svenske undertekster. Til stor fornøjelse for tanzanianerne i bussen, mens vi andre var dybt fasineret over naturen og livet uden for bussen som passerede fordi os, mens kameraerne flittig blev brugt.

Vi er kommet til Tanzania i deres vintertid, men for os er det som den danske sommer. Det er meget tørt, jorden er rød og planter og marker mangler vand. Jo længere vi kom vest på blev der længere imellem de små landsbyer. Flere af stederne var de små lerhytter blevet efterladt og stråtaget fjernet, til fordel for et murstenshus. Murstenshuse blev et hyppigere syn i de små landsbyer. Flere steder så vi murstenene ligge til tørre i solen. For hvert stop vi gjorde os var der en masse sælgere, som kommer rendende efter bussen og stikker deres varer op mod vinduerne eller også stiger de ind i busserne og kører med til næste stop.
Busselskbet var Sumry High Class. De holdte to tissepauser på de 14 timer som busturen varede. Det første hold var ude i ingenting, men det var dog et sted som de altid bruger som et hold til tissepauser. Viste det sig senere, for der var toiletpapir, bind og våde pletter alle steder! Kvinderne går til venstre for bussen og mændende til højre. Når bussen har dyttet det første dyt skal man skynde sig at gøre sig færdig, når den dytter anden gang begynder den også at gasse op og trille lige så stille afsted, og så har man travlt, for bussen kører også selvom alle ikke er med! Kunsten er, ikke at drikke for meget vand under disse busture. En tissepauses varighed er på 5 min. så man har valget om man skal nå at tisse eller købe noget mad. På denne tur fik vi også for første gang set en albino.
Undervejs kommer man igennem en af landets nationalparker. Vi sad alle klar med kameraer og næserne presset tæt ind mod ruderne. Godt skjult immel det høje græs så vi den første store flok at gaseller, senere dukkede der bavianer op, bøfler, zebraer, giraffer og bagdelen af en elefant. Vi danskere var helt oppe at køre over alle disse dyr og viste en tydelig begrejstring, mens tanzanianerne sad og var dybt konsentreret i deres skiftende film og musikvideoer på fejrnsynsskærmen i bussen.
Da mørket faldt på kunne vi se store områder som blev brændt af. Tanzanianerne er ved at gøre klar til regntiden. De brænder markerne af, så der kan spire en masse nyt op efter regntiden. Vi ankom til Mbeya lørdag aften. Vi havde fået besked på at holde godt øje med hinanden og vores bagage og ellers bare være hurtige til at komme hen på vores hotel, men da vi ankom var der ikke værelser til os alle, så vi måtte have fat i taxichauffører, som skulle køre os hen til et andet hotel. Der gik lang tid før vi kunne blive enige med dem om en pris, men langt om længe lykkedes det. Efter en lang dag i bus med ømme kroppe og hævede fødder var vi klar til at sove.
Søndag morgen stod på endnu en dag med buskørsel. Vi skulle købe blå sække til, at pakke vores bagage ind i, for denne bustur var ikke asfaldteret, så det betyder meget støv i denne tørretid, så for at undgå en rød taske og rødt tøj, var det nødvendigt at pakke taskerne ind. Inden vi kunne sætte os ind i bussen havde vi en stor diskution med en mand som villle have at vi skulle betale 28000 tsh. for bagagen, men det ville vi ikke gå med til, da vi havde betalt for vores busbillet og der i inkluderet vores bagage. Mamge folk i byen henvendte sig til os om det ene og det andet. Vi skiller os meget ud fra flokken og får utrolig meget opmærksomhed. Vi kom endnu engang ind i en bus og havde mange timers kørsel foran os. Efter to timer begyndte hullerne for alvor at blive tydlige. Vi sad alle sammen og blev rystet godt igennem. Ikke alle vindeuer kunne lukkes, så for os som sad ved siden af en af disse vinduer, fik man virkelig støven at mærke i næse og hals. De er ved at forlænge asfaltvejen. Flere steder så vi gravemaskiner og arbejdsmænd med hjemmelavede træhakker. Senere fandt vi ud af, at det er et stort internationalt projekt, som er ved at forbedre vejsystemet her i landet. Jeg sad ved siden af en ung dreng på 15 år, som de sidste tre år havde gået i skole i Dar og nu havde fået sin eksamen og var på vej hjem til sine forældre som han ikke havde set i et år. Han havde en drøm om, at skulle være bankmand. Tanzanianerne er et maget åbent og gæstfrist folk og vil meget gerne fortælle hvis man spørger dem. Vi havde en kiswahili ordbog med, som flittigt blev brugt under busturene. De omkring siddende tanzanianere fik nogle gode grin mens vi sad og øvede os på swahiliordene. Der var endda en mand som gerne ville købe vores bog, så han kunne lære engelsk, da det er en engelsk-kiswahili ordbog.
I busserne var der heldigvis seler ved hvert sæde! Det var den vildteste bustur vi nogensinde har oplevet. De træder sømmet i bund, dytter hver gang de overhaler og hver gang de har overhalet og så ligger de og kører i overhalingsbanen lige så ofte som de er i den bane, som de skal køre i, mens musikken spillede for fulde drøn. Det er virkelig en oplevelse!