Vi blev kaldt til gaten, og kom ombord på flyet. Vi havde ikke siddet der særlig længe før der kom en fra security og henvente sig til Rebekka. "Vil du lige følge med mig ned til bagagen?" Vi andre sad et stykke tid og snakkede om hvad det nu kunne være, efter et stykke tid kom det i flyets samtaleanlæg "Arne Kronborg!" Og intet andet, det var Rebekkas stemme. Efter kort tid kom det så: "Kom her op!" så måtte jeg fra bagerst i flyet, mod menneskemængden til indgangen. Det var pga. at der var en zippolighter i tasken, og den skal være i håndbagage åbenbart, så jeg måtte ned mod tasken, da Rebekka ikke havde nøglen på sig, men vi fandt da ud af det og kom i flyet igen. Vi sad lidt spredt i det første fly da vi ikke havde checket ind sammen. Turen gik godt til Heathrow, London. Der var 2 timers vente tid til vores fly gik mod Dar. Tiden blev brugt til at få lidt aftensmad.
Det var ikke nær så dramatisk, at komme ombord på flyet til Dar. Det var en lang tur på knap 10 timer, men tiden føltes ikke nær så lang for der var en skærm til hvert sæde med valgfri film, alt hvad man kunne have lyst til at drikke, tæpper, puder og flere måltider undervejs. Søvn fik vi dog ikke meget af, sæderne kunne ikke ligges ret meget tilbage og der kunne ikke rigtig findes en god hvile stilling. Endelig landede vi i Dar ca. kl. 06.30. fredag morgen.
Da vi kom ud af flyet blev vi mødt af en mur af rigtig klam luft. luftfugtigheden var så høj, at man næsten kunne mærke vandet i luften, samtidig med den høje tempratur var luften så kvalmende tung og trykkende. Det blev bestemt ikke bedre op af dagen som tempraturen steg. Vi startede med, at skulle igennem pas- og visumkontrol. Det var som vi havde fået at vide. Vi skulle virkelig væbne os med tålmodighed. Det hele foregår i deres tempo, og skal de gøre et opkald til familien, sende en sms, strække sig eller kigge i det sladderblad de har, hvorfor så vente til de ikke har noget at lave? Vi kom da til sidst igennem og fik allesammen vores bagage uden problemmer. I velkomsthallen blev vi mødt af Just (missionæren fra Kigoma) som skulle have Mette og Merethe med. Han havde sørget for vores busbilleter til lørdag og 2 taxi´er, som kørte os til vores hotel. Vi aftalte med vores taxi chauffør, at han skulle komme tilbage kl. 11 så vi kunne komme ud og se byen, indtil da fik vi os en ret så tiltrængt lur.
Der var ikke rigtig noget at se i Dar. Vi kom forbi nogle flotte kirker, den danske ambassade, nogle andre ambassader, men den største oplevelse var at, opleve trafikken og gadebilledet i Dar es Salaam. Folk kører som besat ud foran hinnaden, hornet er i bund hele tiden, trafiklys er vejledene - åbenbart ikke gælende. Mange af de biler de køre i er gamle 4x4 fra 50´erne til 80´erne samt gamle lastvogne der også er fra den tid, og de er umilddelbart ikke holdt ligegodt vedlige, og selvom ladet af en pickup er fyldt, kan der altså sagtens side både 6 og 10 mænd ovenpå igen, mens den kommer blæsende igennem byen. Der er rigtig mange der cykler langs vejene, og det er virkelig fasinerende at se hvor meget de kan stable på de stakkels cykeler og stadig køre. Der var også mange tiggere, spedalske og andre der ikke var for godt stillet. De spurgte om penge ved de fleste, også ved os. Det virker til at være en rigtig barsk by at leve i, hvor man kun er sig selv nærmest. Hen sidst på eftermiddagen var vi ude og spise ved stranden. Det var rigtig lækkert med et sulidt måltid, og så fik vi handlet ind til busturene, som der ventede os næste morgen. Da vi kom tilbage til hotellet var vi godt trætte, både på grund af den manglende søv i flyet, men også af alle de nye indtryk, oplevelser og den konstant trykkende varme. Så vi satte vækkeuret og gik helt smadret i seng kl. 19.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar